1916 - 1997  Frisørmester Verner Marius Rasmussen

Verner var gift med Paula Maria Christensen.
Datter af Marie og Frederik Ferdinand Christensen.

Søn af
Hans Christian Rasmussen og hans hustru Anna Dortha Poulsen.

Begravet på kirkegården i Sørup.

H.C. Bang, Faaborgvej, Svendborg, skriver Mindeord over
frisørmester Verner Rasmussen:
Tirsdag morgen døde en god ven og nabo gennem mange år - frisørmester Verner Rasmussen, Vestergade 134. Barberen drev forretning i over 50 år. Han begyndte på Faabprvej og sluttede af i sin ejendom i Vestergade.
Verner nåede meget, omhyggeligt passede han sin familie, sin forretning, sit hus og sin have. Det var hyggeligt at komme til barberen, og var der noget, vi var kede af, når vi kom, var vi gladere når vi gik.
Verner Rasmussen fik lov at dø i sit hjem omgivet af sine kære, i det hus og på den lod af hans jord, som han holdt så meget af.
Om barberen kan med sandhed siges, at han levede et jævnt, et muntert og meget, meget virksom liv. Verner blev i den sidste svære tid passet trofast og kærlig af sin Paula.
Vi vil savne og mindes Verner Rasmussen i taknemmelighed.
Mindeord fra avisen:
Dødsfald - Verner Rasmussen, Svendborg
Verner Rasmussen er død, 81 år.Han var født i Dongs Højrup ved Kirkeby og kom som helt ung ud at tjene ved landbruget. I 1941 skiftede han til frisørfaget og etablerede sig på Faaborgvej 1, og her blev det til 28 gode arbejdsår, inden han flytede til adressen Vestergade 134. Først i Januar i år lagde han kam og saks efter 56 år som selvstændig frisørmester. Som sådan kom han i kontakt med utrolig mange mennesker, der lærte at sætte pris på hans gode menneskelige egenskaber og faglig kunnen. Arbejdet var hans hobby.
Han var i flere år i bestyrelsen for det lokale Barber- og Frisørlaug, deltog i mange år i studiekredsarbejde og konkurrencer mellem fagets udøvere i Svendborg, Nyborg og Midtfyn og erobrede også pokal. Han var i mange år medlem af bestyrelsen for den lokale Sangforening og tillige foreningens arkivar. Verner Rasmussen efterlader hustruen, Paula Rasmussen, som han blev gift med i 1943, en datter, en sønog fire børnebørn.

Frisørmester Verner Rasmussen, Svendborg, 80 år.
Verner Rasmussen begyndte som ung ved landbruget, men valgte som 24-årige i stedet frisørfaget.
Han lejede et ledigt lokale på hjørnet af Faaborgvej, hvor der tidligere havde været frisør, og her blev det til 28 gode arbejdår, inden han flyttede over gaden til adresse i Vestergade. Først for et lille års tid siden lagde han kam og saks.
I flere år var han i bestyrelsen for det lokale Barber- og Frisørlaug. Han deltog også i mange år i studiekredsarbejde og konkurrencer mellem fagets udøvere i Svendborg, Nyborg og Midtfyn - iøvrigt med flere flotte resultater, engang sågår med pokalhæder.